Vasehøjs Zahrina er efter vores stamhoppe Palü og Elite hingsten Antario N. Selvom Palü er gennemført en dressuravlshoppe så har Antario ry for at give gode springegenskaber videre såvel som gode gangarter og det er bestemt tilfældet med Zahrina som er lige så god til at springe som hun er på gangartsiden.
Sindsmæssigt er hun meget blid, kærlig og utrolig nem at arbejde med da hun aldrig kunne finde på at gøre noget forkert med vilje.
Factbox:
| Identitet | BSDH 441 |
| Fødselsdato | 22. april 2007 |
| Stangmål | 142 cm |
| Farve | Lys brun |
| Forædlingsprocent | 23.4% |
Til hoppekåringen i 2010 i Ringsted blev hun dagens springhoppe og udtaget til Eliteskuet i holdet for 3-års hopper. Til eliteskuet senere i september i Ikast blev det til en flot Bronzemedalje og hun gik som nummer 6 ud af 7.
Eliteskue Ikast d. 28. august 2010
| Krop | 9 8 7 8 |
| Lemmer | 7 7 |
| Bevægelse | 8 8 8 |
| Helhed | 8 |
Beskrivelse:
Tiltalende og velrejst hoppe af særdeles god type med middel rammer. Udtryksfuldt hoved. Middellang, velformet, velansat hals. Lidt stejl skulder. Middellang, markeret manke. Middellangt, muskuløst kryds. Lemmerne passende føre og tørre, bløde koder bag. Små hove. Bevægelsen god i skridt, trav og galop. Springer med god teknik og stor kapacitet. Udtaget til eliteskue. Tildelt bronzemedalje.
Spring karaktere
| Teknik | 8 |
| Kapacitet | 8 |
Året før som 2-års var Zahrina med på Roskilde Dyrskue og det tog hun rigtig pænt, men når Eltira skulle på banen og hun var alene savnede hun nu sin bedste veninde lidt. Hun fik flotte 22 point.
Roskilde Dyrskue d. 5. juni 2009
| Bedømmelse | 22 point |
Som føl var Zahrina sammen med mor i Ringsted til følbedømmelse, hun gik nummer 3 lige før Eltira og var første føl som ikke var udtaget til eliteskuet.
Følbedømmelse i ringsted d. 11. august 2007
| Type | 8 |
| Rammer | 7 |
| fundament | 7 |
| Skridt | 7 |
| Trav | 8 |
| Galop | 8 |
| Helhedsindtryk | 8 |
