Avlsstatus
Nørlunds Samantha er scannet i fol med Bon Bon. Vi forventer føl i slutningen af maj/starten af juni 2012. Hvis hun følger sit sædvanlige skema (hoppe,hingst,hoppe osv.) så får vi denne gang en hingst
Factbox
| Identitet | RSDH 132 |
| Fødselsdato | 6. maj 1997 |
| Stangmål | 142 cm |
| Farve | Lys brun (flaksen) |
| Forædlingsprocent | 42.2% |
Afstamning, type og temperament
Historie
Rideresultater
Avlsegenskaber
Afkom
Kårings-og fremvisningsresultater
Afstamning, type og temperament
Nørlunds Samantha er en af vores stamhopper. Hun er efter den tyske springhingst Darino og selvom vi ikke ved så meget om ham (vi har hørt noget om at han havde en god springkarriere på de tyske baner) så er der ingen tvivl om at hans springegenskaber slår igennem hos stort set alle hendes afkom. Maja har modtaget en del undervisning på Samantha i både dressur og spring og hun går alle øvelser til LA-3 niveau i dressur. Hun er dog ”kun” indsprunget i spring da Maja ikke er springrytter men hun har da klaret 110 med rytter.
Under rytter er hun en yderst arbejdsom pony der elsker en god lang tur med en laaang galop. Hun er 100% trafiksikker idet Maja har redet en del på Frederikssundsvej.
Samantha er en pony der er lidt sin egen og som godt kan blive en smule reserveret over for fremmede men når hun først kender dig så er hun alle tiders kælepony.
Hun importeret fra Tyskland (Sachen-Anhalt) af Stutteri Stald Nørlund tilbage i 1998 da hun var 1 år gammel. De stillede hende til hoppekåring i 2000 3 år gammel og trak derefter et føl på hende. Hun blev solgt videre til et andet stutteri hvor vi købte hende i 2003 i 10 måned med Vasehøjs Kashi i maven. Siden har hun givet os yderligere 5 dejlige afkom med et års pause ind imellem.
Samantha har ikke selv været på banerne endnu for at bevise sit værd men det har hendes første søn Vasehøjs Kashi som i kraft af sin A-pony status har givet hende et rideligheds R. Maja har dog startet en enkel LB2 på hende i Solrød Rideklub. Vi har her for nylig besluttet at prøve at ride Samantha op til B-pony status, derfor bliver hun pt. redet af Mia Lykke Felby og det går fremad rigtig hurtigt! De har allerede været ude og starte deres første stævne hvor de blev første uplaceret i begge klasser (LC2 og LB2). Vi er meget stolte og ser frem til de næste stævner!
Super springegenskaber uanset hvilken type hingst man måtte benytte. Samanthas slår heller ikke så meget igennem selv men laver minikopier af faderhingstene. Hun videregiver også altid et kønt hoved samt et godt fundament, alt i alt en rigtig god og stabil avlshoppe der er nem at ifole.
2001 hoppe Nørlunds Sacha efter Diamant N.
2003 hingst Vasehøjs Kashi efter Bohøjgaard’s Mirage
2005 hoppe Vasehøjs Thiara efter Coelenhage’s Purioso
2006 vallak Vasehøjs Sandjaro efter Røgild’s Kilimanjaro
2007 hoppe Vasehøjs Eltira efter Klooster’s Eltino
2008 hingst Vasehøjs Sir Shearer efter Triple Tree’s Prince Perfect
2010 hoppe Vasehøjs Tigerlily efter Magic Dancer H.
Kårings-og fremvisningsresultater
Hoppekåring
Hoppekåring i Hjallerup d. 9. juli 2000
| Krop | 7 7 7 7 |
| Lemmer | 7 7 |
| Bevægelse | 7 8 7 |
| Helhed | 8 |
Beskrivelse:
Stor kat. II hoppe af ret god type. Udtryksfuldt hoved. Middellang hals. Lang skulder. Kort, umarkeret manke. Muskelfattig lænd. Middellangt kryds. Lemmerne jævnt føre og tørre.
Bevægelsen ret god. God, taktfast og fremgribende i trav. Ret god galop.
Roskilde Dyrskue
Samantha var med på Roskilde Dyrskue som følhoppe med Thiara ved siden. Hun er en sikker vinder et sådant sted for publikum da hun er rolig og venlig og lader alle komme til sit føl.
Roskilde Dyrskue d. 3. juni 2005
| Bedømmelse | 22 point |
Følskue
Samantha har nok vundet noget følchampionat i tyskland som lille det står der i hende pas, men vi aner ikke hvad det helt skal betyde, hun står nævnt som ”fohlenchampionaten”.




