Vasehøjs Malika Bint Felima – Stambog (udlånt)

Malika til sin 3-års hoppekåring


Avlsstatus
Malika er ikke sat i fol, vi rider hende med henblik på udlån eller salg i nærmeste fremtid.

Factbox

Identitet SDS 580
Fødselsdato 27. april 2009
Stangmål 144cm
Farve Rød
Forædlingsprocent 69.8%

Afstamning, type og temperament
Historie
Rideresultater
Kårings- og fremvisningsresultater
Avlsegenskaber og Afkom

Afstamning, type og temperament
Vasehøjs Malika er efter en fuldblodsaraber hoppe Felima som vi lånte maven på og Vasehøjs Kashi. Malika er en feminin, let og meget smuk pony som man altid bemærker. Malika er desuden modig og utrolig medgørlig. Hun har et stort gåpåmod og er meget glad for mennesker og arbejde, en sand børnepony, hun kan ikke blive træt af opmærksomhed.

Historie
Vasehøjs Malika er født, opvokset og tilredet på Vasehøjgaard.

Malika blev i sommeren 2012 tilredet og stillet til kåring, hvor marginalerne skilte hende fra at blive hovedstambogshoppe. Hun er noget af det mest ridelige, Vasehøj har haft fornøjelsen af, og hun kommer til at gøre sin kommende ejer meget lykkelig, for hun hun har hjerte såvel som kapacitet.

Rideresultater
Malika har endnu ikke opnået nogle rideresultater, vi håber at en låner/køber vil lave dem sammen med hende.

Kårings- og fremvisningsresultater

Hoppekåring

hoppekåring i Ringsted 12. august 2012.  Malika gik som nummer 5 ud af 6.

Krop 7 7 6 6
Lemmer 6 6
Bevægelse 6 7 7
Helhed 7

Beskrivelse:
Passende ædel og feminin hoppe af ret god type med middel rammer. Kønt hoved. Trang forening med middellang hals. Lang, stejl skulder. Lidt bundne albuer. Kort, umarkeret manke. Lidt muskelfattig overlinie. Velformet, middellangt kryds. Forlemmerne jævnt føre og tørre, bløde koder. Baglemmerne passende føre og tørre, smalle haser og bløde koder. Bevægelsen middel i skridt. Ret god i trav og galop. Arbejder med god gålyst, men savner lidt smidighed.

Roskilde Dyrskue

Roskilde Dyrskue d. 4. juni 2011

Bedømmelse 21 point

Avlsegenskaber og Afkom
Malika har endnu ikke været benyttet i avlen.

Der er lukket for kommentarer.