Hvad er så sket siden sidst?

Den største nyhed må være at vi ikke længere ejer en avlshingst, da Vasehøjs Kashi er blevet kastreret  🙁

Det kan måske lyde lidt voldsomt at kastrere ham i en alder af 9år men de sidste 3år er de eneste bedækninger han har haft dem vi selv har lavet…
Set i lyset af det har vi valgt at satse på hans præstationer i sporten og desværre har hans hingstede side drillet lidt i ny og næ på konkurrencebanerne.
Ikke at han var et problem at ride, men det koster dyre point i et dressur program at vrinske til damerne og danse  lidt 😉
Kastrationen gik fint (han blev lagt ned og opereret) og han er tilbage i sporten igen!

Palle-Palü  og Samantha er stadig i fol (og allerede et par store damer) og føllebøllerne Championen og Zafira-prinsessen er vænnet fra og går pt i hoppe løsdriften. Senere på året bliver Champion så flyttet over til drengene hvor han egentlig høre til 🙂
Zahrina blev desværre ikke i fol så i stedet er vi nu begyndt at træne hende igen efter Zafira er blevet vænnet fra.

Kasira og Kaia kom hjem fra tilridning, desværre havde Kasira fået et chok overen vandpyt og var derfra gået lidt i selvsving så hun var ikke rigtig ridelig da hun kom hjem men Kaia havde ikke fået nogle skøre ideer så hun var virkelig  fint at ride 🙂
Vi fandt os et par helt fantastiske tøser der kunne hjælpe med Kasira og efter et par ugers træning og opbygning af tillid kunne de lige så stille og roligt gå i gang med at ride hende igen!
Et helt fantastisk stykke arbejde når man tænker på hvor bange den reelt var blevet for at have rytter på. Idag går hun med i undervisning og det går bare derud af! 😀

Kaia fik desværre ondt i ryggen af den sadel vi havde brugt til tilridningen men lidt pause, noget massør og en anden sadel og hun er nu i gang igen 🙂

Sir shearer som egentlig også er med i sidste års  3-års hold viste sig efter den første kastration stadig at synes at damer var vidunderlige…!
En prøve viste så at han stadig producerede testosteron, Ergo han havde altså stadig en “bolle” gemt et sted. Så af sted med ham til den store omgang, hvor han ligesom Kashi blev lagt ned og var i fuld narkose, og heldigvis kunne dyrlægen da finde den manglende “bolle”.
Men da der var en større operation har han haft lang “genoptræningstid” men boksro, enefold osv.
Men nu er han altså helt i orden og kommet ud til de andre på folden igen! 😀 Så det næste projekt bliver at få sat hans tilridning i gang, da han nu endelig er klar!

Og nåja her til sidst må jeg jo ikke glemme at fortælle at Sandjaro havde et helt fantastisk championat i Ikast hvor han vandt semifinalen, men måtte se sig slået af Red Rebel Vrå i finalen, Han gik alt hvad han kunne og vi er så glade for hans flotte resultat! 😀

hm… nu vil jeg slutte for denne omgang 😉
Mvh. Maja

Ikke-kategoriseret. Føj siden til foretrukne.

1 kommentar